


I forbindele med den årlige klimahandledag holder vi åbent hus i Viskinge Eventyrlige Skovhaver. Vi har fokus på at mindske vores forbrug, generere minimum affald, blive selvforsynende, dyrke sunde grøntsager i lokale fællesskaber og genopbygge jorden med plantning af frugttræer og flerårige grøntsager og hygge os i naturen. Vi er sammen med mange andre permakulturhaver i hele landet. Kom på besøg og se om en have ikke var noget for dig.
Se mindre

Mikrogaarden Skovcenter tilbyder hyggelige ophold på landet for dig, der ønsker skærmfri tid med ro til egne tanker og afslapning eller søger inspiration til hverdagen. Kom på besøg eller tilmeld dig en begivenhed eller et kursus. Du kan også blive medlem af Viskinge Eventyrlige Skovhaver og komme og dyrke dine egne grøntsager, bær, nødder og frugter i vores unge skovhave. Her afholdes også arrangementer igennem året. Mikrogaarden Skovcenter er en registreret socialøkonomisk virksomhed (RSV). Det betyder hos os, at vi investerer vores overskud tilbage i virksomheden eller donerer det til sociale formål. Vi er del af den socialøkonomiske symbiose i Kalundborg.
